Kolik
Kolik er en tilstand, der kendetegnes ved uforklarlig gråd i mere end 3 timer om dagen, flere dage om ugen, over en periode på minimum 3 uger. Den begynder ofte at aftage omkring 3-månedersalderen. Kolikramte spædbørn oplever intense og langvarige grædeture, som typisk opstår om eftermiddagen og aftenen. For forældre kan det være svært at finde årsagen til barnets gråd og hvad der kan hjælpe med at berolige det. Årsagerne til kolik kan være mange, men hvis gråden skyldes en funktionsforstyrrelse i kroppens led eller muskler, kan kiropraktisk behandling være en effektiv løsning. Med 10 års erfaring kan Stevns Kiropraktor hjælpe med at bringe mere ro til de små.
Fladt baghoved og/eller skævt kranie
Fladt baghoved eller skævt kranie kan opstå, hvis barnet tilbringer lang tid liggende på ryggen eller konsekvent har hovedet vendt mod den samme side. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at nyfødte sover på ryggen for at reducere risikoen for vuggedød. Da et spædbarns kranie endnu ikke er helt dannet, kan det hurtigt ændre form under trykket fra hovedets vægt. Hvis baghovedet begynder at flade ud, vil barnet ofte finde en stabil hvileposition på den flade side, hvilket kan forværre problemet. Derfor er det vigtigt at søge behandling, hvis du oplever, at dit barn har en foretrukken side eller viser tegn på fladt baghoved. Jo tidligere du får behandling, jo bedre, da de første fontaneller normalt lukker omkring 3-4 måneders alderen.
